|
|
Og det gør der naturligvis, som Se & Hør også svarer,
så er det Gustavs søn Michael der har indspillet en plade i en slags
opdateret Gustav Winckler stil. Michael Gustav Winckler blev født på Nyholms klinik i
1956, mens Inge og Gustav boede på Fortvej i Rødovre. Allerede året efter
købte Gustav det gamle bondehus i Mosede af hans ven tekstforfatteren Thøger
Olesen. Huset blev moderniseret og i midten af 60’erne fik familien opført
et nyt hus på grunden med bl.a. en stor kælderetage, som blev indrettet med
lyd studie, og det der senere skulle blive til Wincklers Musikforlag. Dette blev rammerne om Michaels opvækst. Et hjem der
konstant summende af musikalsk kreativitet. Ikke så sært han blev inspireret
til selv at begynde at spille – på guitar. Naturligt for et ungt menneske på
den tid, var det dog mere Jimi Hendrix og den slags Michael hørte end
hans fars plader. Men efter sin studenter eksamen kom han med far på
turne, og spillede guitar for ham ved diverse live optrædener rundt om i
landet. Disse turer kom til at betyde meget for Michael og hans forhold til
hans travle far. Da Michael var i Musikbutikken i TV fortalte han
bl.a. Keld Heick om hvor meget han havde lært af det, og hvor sjovt de havde
haft det. En anden opgave Gustav kastede Michael ud i, var da han
selv i 1977 skulle ud og spille i Cirkusrevyen, og derfor ikke havde tid til
at tage sig af produktionen af Rock Nalles nye plade. Gustav bad Michael,
der da kun var 21 år, om at tage over. Det gik over alt forventning. Nalles
og Michael fælles anstrengelser endte ud i LP’ en ”Rock kost”, hvor på der
var hits som ”Min fars roe mark i Skjern” og ikke mindst ”Go’e gamle fru
Olsen”. Efter Gustavs død har Michael fortsat sin karriere som
guitarist og har i tidens løb spillet rock, funk, blues og country, såvel i
Danmark som i Tyskland. Ofte når publikum hørte det kendte efternavn, blev
han opfordret til at synge sange fra sin fars repertoire. Det var dog kun i
den snævreste venne - og familiekreds han lod sig overtale. Nu har han dog ombestemt sig, som han udtalte til Keld
Heick i TV: ” Det er først nu jeg har fået de rigtige sange, og at tiden er
til det”. Netop det med tiden er vigtigt. Underholdning er ikke længere et
fy ord. Morten Korch og Dansk Top er helt acceptabelt i dag, og folk laber
det i sig igen. Da Michael
i slutningen af 90érne havde brudt med det
bandt han spillede i, og havde besluttet sig for at prøve som solist, stod
det ham pludselig klart at det er begrænset hvad solist job der er til en
guitarrist. Han så sig omkring og hørte en masse kolleger synge Gustav
Winckler sange, og fandt det pludselig indlysende, at han vel nok havde den
mest naturlige indfaldsvinkel til netop de sange. Med et udvalg af sine egne
favoritnumre fra Gustavs store repertoire, samt en håndfuld af sine egne
sange, startede Michael sin solist karriere. I juni 1998 optrådte Michael i Tivolis Vise Vershus,
hvor Michael også i sin tid havde optrådt med Gustav.
Blandt publikum sad plade producenten Calle Sand (Inviteret af Inge
Winckler), der i sin tid havde arbejdet med Gustav på Sonet, og siden bl.a.
stået for Teddy Edelmanns kult hit om ”Himmelhunden”. Calle Sand så straks muligheder i Michael. Han lød virkelig som Gustav, når han sang de gamle sange, og ligner også sin far en hel del. De fik hurtigt en aftale i stand og begyndte arbejdet med det der skulle blive Michael Wincklers debut plade ” Fra nye vinkler”. Præcis 20 år efter Gustavs død debutere hans da 43 årige søn som solist, og lå snart nr. 1 på dansk toppen med "Solen, månen og stjernerne. Michaels børn - Julie og Jakob - sang med i koret på den sang, og melodien er skrevet af Gustav. Så det var et rigtigt familie fortagende. Siden er det blevet til flere andre plade indspilninger, og to nomineringer til Danish Music Awards. Man kan også være heldig og opleve Michael Winckler live rundt om i landet, ofte sammen med Vibe Lauth. De har et herligt show med deres egen sange og mange af de gode gamle evergreens. I modsætning til mange andre sang solister der rejser rundt med back up musik på bånd, eller keyboards der spiller mere eller mindre af sig selv, og lyder som suppe, steg og is musik, kan Michael akkompagnere sig selv. Da han som nævnt er en glimrende guitarist.
|
|
Gustav Winckler Logen 1996 |